NYT I 2011


Nytårsløbet i Randers.

28-12-2011 blev dette løb afviklet med start fra klublokalet. Løbet blev afviklet i Over Hornbæk, Helstrup, Langå, Sr. Vinge, Ålum, Fussingø, Svejstrup og med en afsluttende etape på det tidligere Randers Kaserne. Desuden blev der for klasserne M-A-B kørt efter gammeldaws regler, en del af løbet. Et rigtigt godt løb som firkløveret Egon, Poul, Rene og Jørgen havde fået lavet. Da løbet var det sidste i 2011, var der præmieoverrækkelse til vinderne af 5. kants løbene.

 

Generalforsamling

28-11-2011 afholdt klubben sin årlige generalforsamling. Der var genvalg til Hans Kurt Nielsen, Kurt Rasmussen og Henning Larsen. Desuden var der genvalg til Niels Aage Jensen som suppleant og Ole Pedersen som revisor. Generalforsamlingen blev afviklet i god ro og orden.

Bil-bingo.

6-11-2011 blev der afviklet bilbingo i BOAS med start og mål i klublokalet i Hjermind. Der var præmier til de fleste deltagere og en hyggelig stemning efter hjemkomst med gløg og æbleskiver. Dog kunne vi godt havde ønsket lidt flere deltagere.

Jysk / Fynsk Mesterskabs finalen.

5-11-2011 blev sidste afdeling af JFM afviklet med Lars, Asger, Harry og Anders fra Kjellerup som løbsledelse. Løbet blev kørt i Kjellerup området og senere syd over til bl.a. Skægkær, Silkeborg industriområde nord og sluttelig i Balle området. Der var start fra Shell i Kjellerup og samlingssted hos Food House i Knudstrup. Et rigtig godt løb med en passende sværhedsgrad til et mesterskabsløb.

Randers-Løbet.

10-10-2011 blev Randers løbet afviklet med Egon, Poul, Rene og Jørgen som løbsledere. Løbet blev kørt i området Læsten og Fårup og med mål i klublokalet i Randers. Et ikke særligt langt, men meget svært løb havde de 4 rutinerede løbslægger fået kreeret.

Super Brugsen Ølgod løbet.

8-10-2011 blev der kørt DM løb i Ølgod, Gårde, Gødsvang, Tistrup, Næsbjerg området med Lars Palle og Knud Hebsgaard fra Grindsted som løbsledere. Et godt, svært men regulært løb, der havde start hos SuperBrugsen Ølgod og mål på Hodde Kro.

Silkeborg-Løbet anno 2011.

3-10-2011 afviklede BOAS sit Silkeborg Løb med start og mål hos Shell i Rodelund. Løbet foregik i området Gjessø, Christianshede, Them og med Niels Aage og Henning som løbsleder. Der var strafpoint til alle og en god stemming ved mål.

Shell Hørning-Løbet.

19-9-2011 blev Shell Hørning løbet afviklet med Hans og Hans Jørgen som løbsleder. Løbet foregik i Hørning, Stilling, Adslev og Harlev området med mål i Sportscafeen i Hørning. Et godt løb der nok var lidt for langt til en hverdagsaften.

Hold DM.

17-9-2011 var der 4 hold fra BOAS ude at køre hold DM. Start var Hornsyld Bilcenter og mål Bygholm Kursuscenter. Løbet foregik i området Stenderup, Torsted og Hatting . Bernd havde gjort brug af ” lidt genbrug”, men ellers et fint løb.

Fint fremmøde til Langå Bilsyn-Løbet.

Mandag den 5. september var tropperne kaldt sammen til O-løb, denne gang var starten henlagt til Langå. Langå Bilsyn lagde lokaler til startstedet.

Efterårssæsonen skudt i gang i BOAS.

Mandag den 1. august startede vi o-løbssæsonen op igen. Det var med et par af de gamle drevne rotter som rutelæggere. Der var fint fremmøde til løbet, på trods af at der var tvivl om at det lagde for "tæt" på sommerferien. Det var et regulært og godt løb, at rutelæggerne havde fået strikket sammen, og der var da også god stemning i klublokalet efterfølgende. Resultatet kan ses under #Resultatliste# og den samlede stilling om KM kan ses under #Klubmesterskab#

BOAS melder klar til nye udfordringer efter endt ferie.

Bjerringbro og Omegns Auto-Sport, melder klar til efterårssæsonen efter velfortjent sommerferie. Der lægges ud på hjemmebanen med start og mål i klublokalet på Hjermind Gl. Skole. Det er de "gamle" rotter i form af Hans Kurt Nielsen og Frank Kjeldsen, der har været ude for at snuse rundt i området, for at kunne vildlide de gæve O-løbskører. Dette løb er er startskuddet til efterårssæsonen som løber videre med en JFM afdeling igen om små 2 uger. Derefter fortsættes der med diverse femkant og klubløb.

Den Jyske Femkanttunering.

Bjerringbro og Omegns Auto Sport helt fremme i årets femkanttunering. Efter de første 3 afdelinger af den Jyske Femkanttunering sidder der Bjerringbro kører og observatører med helt fremme. I C klassen er det familie parret fra Hammel der fører feltet an, skarpt forfulgt af ydeligere to Bjerringbro par. I D klassen ser det lovende ud for et par af vores nye hold. Jeg vil tro at det er indenfor rækkevidde med medaljer til nogle af de nye mandskaber. I B klassen er der hård kamp om pointene og vi har et hold som er med i kampen og lur mig om de ikke nok skal komme i medaljekampen når året er ved at være omme.

BOAS er klar til at angribe det vestjyske.

Bjerringbro og Omegns Auto Sport drager lørdag til Hurup for at forsvare de flotte placeringer som man kæmpede sig til i sidste weekend. I D-klassen er det familie dynastiet fra Hammel, Alexander og Kurt Rasmussen der skal op og forsvare deres 1 plads, godt hjulpet af parret fra Randers Anne Marie og Michael som står på spring til at køre med om medaljerne i år. C-klassen er godt repræsentert af ægteparret fra Bjerringbro Britta og Hans Kurt Nielsen som denne gang skal kæmpe mod 2 generationer af Kjeldsen familien (Kristian og Frank)fra Randers egnen. B-klassen er der denne gang 1 BOAS hold til start, det er Niels Aage Jensen og Henning Larsen har taget kampen op med de mere garvede i fletet. Samlet set er der en 2. plads for klubhold der skal forsvares og gerne veksles til en 1. plads.

Sprækkebjergløbet 2011.

Bjerringbro og Omegns Auto Sport var arrangør af 3. afdeling af Den Jyske Femkant. Startstedet var denne gang henlagt til Sprækkebjerg i Voldby. Det var med familien fra Skovvangsvej som løbslæggere denne gang. Der var 21 biler der havde meldt deres ankomst denne lune aften. Alt i alt et godt og regulært o-løb med en passende sværhedsgrad. Målstedet var ligeledes hos Sprækkebjerg i Voldby, hvor der blev spist franskbrødsmadder, og evalueret på aftenes rute.

BOAS stiller med 7 hold til JFM1 / DM1 i Kjellerup.

Bjerringbro og Omegns Auto Sport stiller med 7 hold til start i første afdeling Jysk Fynske Mestarskaber i bilorienteringsløb, vi er godt repræsenteret i både D,C og B klassen, så vi er klar til at tage kampen op, så vi kan få guldet tilbage til BOAS for klubhold. Det var med blødende hjerte at vi sidste år måtte se os hengivet til sølv når det er guld der tæller, så vi er klar til at kæmpe for at få guldet tilbage til BOAS for klubhold. Herfra skal lyde held og lykke til alle på klubholdet.

Mandag den 11. april, 2 afd. af Den Jyske Femkant.

Ry Auto-Centrum lagde lokaler til startstedet for anden afdeling af Den Jyske Femkant. Vi fra BOAS stillede med fem hold til start, så vi var repræsenteret i alle 3 klasser. Det var en dejlig sommeraften og Bent og Henning fra Skanderborg Motor og Orienterings Klub, havde virkelig haft stifinder luppen fremme og var sluppet fint fra det, med et rigtigt flot løb.

Mandag den 4 april var der Hinge Auto-løb.

Hinge Auto løbet anno 2011, det er udvalgt til 2. afdeling af vores klubmesterskab i Bjerringbro og Omegns Auto Sport. Det var med Frank Kjeldsen som løbsleder, så det var denne aften at han skulle bevise at han havde bestået sit løbslederkursus tidligere på året. Det må nok siges at han bestod sin eksamen, der var en god og hyggelig stemning i laden ved mål.

Lørdag den 26. marts var der træningsløb i Thy.

Træningsløb i thy er altid en tur værd, og vi havde også fået et par hold fundet frem til denne dag. Det ene hold var sat sammen til lejligheden, og efter sigende skulle alle være hjemvendt fra det nordlige. Det forlyder at det var et rigtigt godt men også et svært løb, at der var sat gang i denne lørdag eftermiddag.

Mandag den 14. marts startede Den Jyske Femkant.

Kjellerup og Omegns Motorklub havde påtaget sig ansvaret for årets første afdeling af Den Jyske Femkant tunering. Det var Familien Døssing der var forfatter denne aften og det gjorde de godt, med mange små finurligheder. BOAS var repræsenteret med 4 hold som alle var ved at være klar til en ny sæson, nogle mere end andre.

Mandag den 7. marts startede sæsonen anno 2011.

Årets første O-løb startede hos Bjerringbro Bremse og Koblingsservice i Bjerringbro, og der var fin tilslutning til løbet.

Der var 16 mandskaber der var mødt op til start denne mandag aften, så der var også fin tilslutning fra udenbyes kører.

Efter løbet var der kaffe og brød i Hjermind Gl. Skole og kontrolkortet blev rettet, der var strafpoint til alle så det kan siges

at Hans Kurt havde ramt et passende niveau på sværhedsgraden.

   Første O-løb i 2011.

  Mandag den 7. marts startes den nye sæson op, det er med Hans Kurt Nielsen som styrmand ved roret.

 Det er med start fra Thorsvej 5 Bjerringbro hos Bjerringbro bremse og koblingsservice og med mål i BOAS klublokalet på

 Hjermind Gl. Skole, hvor der vil være kaffe og franskbrød bagefter.

 Det er første afdeling af klubmesterskabet i BOAS.

                     

Kursus

Vi afholder kursus i bilorintering mandag den 7 og 14 Februar begge gange

med start og mål i Hjermind Gl. Skole kl. 19.00 alle er velkommen tag en ven med.

 Der vil være lidt instruktion og derefter et kort løb på ca. 20 km.

Efter løbet er der gratis kaffe med brød.

                                     

HUSK

Opstartsdag i BOAS hvor man kan komme for at ordne kontingent til

 både BOAS og DASU. Klubben er vært ved kaffe og brød vi afvikler

 et lille løb alt dette sker kl. 13.00 i Hjermind gl. Skole Hjermindbyvej 28

 8850 Bjerringbro bestyelsen kan kontaktes på tlf. 28498850.